23. august 2017

Fordele og ulemper ved Adwords

 

FORDELE

Effektivt for både store og mindre virksomheder
Det kan være svært at målrette sig til den rigtige målgruppe med kendte medier som TV og helside annoncering i store aviser. Her ser man ofte kun de store virksomheder, med de store marketingbudgetter der kan være med. En af fordelene med Google AdWords er at man med stort eller lille budget, kan reklamere og uden masser af tid og langsigtede investeringer, samt kan øge sit salg.

Man lærer meget om sine kunder
Det er ingen marketingbureauer som kan give dig den samme information om dine kunder som Google AdWords. Med Google AdWords kan du følge og kontrollere kundernes adfærd igennem hele forløbet. Med denne information kan man senere hen markedsføre sin virksomhed og sine produkter mere målrettet.

Data og tests kan også bruges til SEO
Endnu en fordel ved Google AdWords er, at man med den data man får ud af sine besøgende kan lære rigtig meget. Man kan analysere hvordan ens kunder omgår sig på hjemmesiden, hvilke søgeord de søger på, såvel som hvilke de ikke søger på. Man kan også se hvordan ens website konverterer og så videre. Data som dette kan virkelig spare meget tid og penge. Især når man skal investere i søgemaskineoptimering.

 

 

Ulemper

Penge ud af vinduet
Hvis man ikke har erfaring med Google AdWords og selv ønsker at eksperimentere med det, så er man dømt til at spilde nogle penge på mindre effektive annoncer med lav eller ingen konvertering som følge.

Jo flere potentielle købere og søgninger, jo flere penge der er i markedet. Det betyder mere konkurrence. Hvis der er for mange konkurrenter der vil have eksponering på de samme søgeord, så øges prisen pr. klik. Dette kan gøre det rigtig dyrt at være med, og få en bid af kagen. Det er nemt at blive lowballed og underbudt af andre konkurrenter og miste kunder på den måde. Det er utroligt nemt at sammenligne og tjekke priser online, bare ved at tage et hurtigt kig. Det betyder at man skal være helst billigst. Det kan endda blive så dyrt, at man slet ikke tjener penge på sit produkt, og på den måde vil ende med at gå break even på sin markedsføring.

AdWords er som vand i en si
Der er også rigeligt med ulemper ved AdWords. AdWords er på ingen måder vedvarende resultater, hvis du slukker eller skruer ned vil man også kunne mærke det i salg og besøgende. Der er ulemper ved AdWords hvis man prioriterer sine penge forkert, eller hvis man hyrer en uerfaren konsulent eller firma. Google AdWords altid en god forretning, så længe kampagner og annoncer løbende bliver set efter i sømmene og evalueret.